Brydeklubben Viking

Brydning for Alle, Motorisk træning for børn, Styrke- og motionstræning.

Hvorfor skal dit barn gå til brydning

Gå tilbage til alle nyheder
  • 01.09.2016
  • Allan Jakobsen

 

Børnefysioterapeut Nanna Johansen har blandt andet skrevet følgende i en artikel om brydetræningen

Fordelene ved at bruge sin krop gennem brydning: •Børnene lærer deres egne styrker og begrænsninger at kende under kampe, der er bygget op om regler, ritualer og værdier. Den sunde slåskamp er en dialog gennem bevægelse. Når børn slås, lærer de blandt andet at iagttage modstanderens bevægelser og aflæse dennes kropssprog, hvilket har positiv indvirkning på at mindske mobning. •Mere kropsbevidst gennem kamp (sejre og nederlag) og heri få større selvtillid. •Fysisk kontakt / kropslighed, der øger kropsbevidstheden, som påvirker det sociale, det psykiske, og giver mulighed for kultivering af aggression. •Social erfaring og erkendelse af den andens krop ifht. fair behandling af modstanderen, respekt og samarbejde. •Bevæge-glæde, fordi man bruger hele kroppen, og tæt kontakt giver kropserfaring/kropsbevidsthed, som bidrager til personlighedsdannelsen. •Kropserfaringer ved at opleve styrke, smidighed, balanceevne og koordinationsevne.

Vi kan se, at du bruger Internet Explorer, hvilket kan medføre, at der er elementer på sitet, du ikke kan se. Vi anbefaler, at du anvender en opdateret og mere sikker browser, som f.eks. Google Chrome, Mozilla Firefox eller Microsoft Edge
Luk